Plejehjem

Hjemmet er blevet bygget på initiativ fra Dansk Røde Kors og i samarbejde med Frederiksberg Kommune. Hjemmet blev bygget i 1972 og taget i brug den 15.8.72.
Den officielle indvielse blev foretaget af Dronning Ingrid i januar 1973.

Hjemmet er beliggende tæt ved Søndermarken og tæt på Valby Langgade, der er derfor både mulighed for naturoplevelser og indkøb.

Huset er et etagebyggeri, hvor beboerne bor på de fire øverste etager. Halvdelen af værelserne har udsigt over Søndermarken, den anden halvdel over Brevduebanen.

I stueetagen ligger Aktivitetscentret, Fysioterapien og "Hyggestuen" der er et aktivitetstilbud for husets beboere.

I stueetagen er også en Havesal hvor der i løbet af ugen er forskellige arrangementer.
Havesalen er til fri afbenyttelse for husets beboere. Den kan også lejes af beboerne til private arrangementer efter aftale med økonoma Ruth Bech, på tlf 36 46 01 11, eller på mail rube01@ok-fonden.dk.

Haven
Haven er vestvendt og benyttes meget når vejret er til det.
Foran huset mod øst er der grupper med borde og bænke, hvor den friske luft også kan nydes.
Vores dygtige gartner sørger i løbet af året for, at der er blomster i haven og i krukkerne.

Dyr

På to plejeafdelinger er der akvarie. En beboer har fugl og en anden har sin kat med.
Udenfor har vi kaniner.
Desuden har vi besøgshunde, der har sin gang her på hjemmet til stor glæde for mange.

Boligen
Stuen er på ca. 15 m2. Der er et pænt stort badeværelse til hver bolig, samt en lille entre med indbyggede skabe. Der er telefonstik og stik til kabeltv på alle stuer. Der er fjernsyn i den fælles opholdsstue på afdelingerne.