Aktivitetscenter

Vi er et lille Aktivitetscenter hvor alle kender hinanden, vi kan derfor tage mange individuelle hensyn. Vi prioriterer højt, at her skal være hyggeligt og rart for alle at være.

Vi har 22 daglige pladser, der primært er rettet mod borgere med særlige behov p.g.a. en demenssygdom

Vi holder til i stueetagen og har en dejlig gårdhave, hvor vi opholder os så snart vejret tillader det.

Hverdagen i Aktivitetscentret.

Alle vore gæster bliver hentet hjemme af vore faste chauffører mellem kl. 8.30 og kl. 9.15 (tiden afhænger af, hvor man bor i forhold til kørselsruten). Efter ankomst til Aktivitetscentret spiser vi sammen en let morgenmad. Kl. 12.30 serveres en 2 retters menu, en hovedret og enten en forret, en suppe eller en dessert. Vi slutter dagen af med kaffe før hjemkørsel kl. 14:30.

I løbet af dagen er der mulighed for forskellige aktiviteter eller bare at sidde og snakke og nyde samværet med de øvrige gæster.Vi har Søndermarken som nabo, og vi går dagligt flere ture her. Her er gymnastik, styrketræning og individuel træning med husets fysioterapeuter.

Aktivitetscentrets vision er:

Livet skal leves - hele livet

Det indebærer:
- at vi skaber liv glæde og aktivitet

- at vi matcher den enkeltes behov

- at vi kan lide alternative løsninger

- at vi "ikke går i takt"

- at vi har høj faglighed

- at vi er i stadig udvikling